Må forsøge at presse det ind i programmet - at blive nogenlunde færdig med de 23 ting - inden ferien... Var i dag igang med podcast - jeg har nu brugt det før - men mest fra DR - har aldrig været inde på siden www.podhead.dk, som Monica henviste til. Det var da lidt sjovt. Lavede abbonement på Computerweek - en ugentlig podcast, som Computerworld udgiver. Men spørgsmålet bliver, om jeg komemr til at høre den:-) det passer nemlig ikke helt med mine brugsvaner - hvor jeg kun skimmer teksterne, der ligger i min reader. Og det er altså lidt mere tungt at skimme i en hørbar tekst - men vi må se. Kan jo gå og høre det i stuen, mens jeg laver andre ting.
Var på Itunes - det er jo ret smart, har kun lige kigget derinde engang tidligere - tror jeg læste om den i Esben Fjords blog dengang - men tænkte, at det var ikke noget for mig, når jeg ikke havde en Ipod. Og det kan jeg faktisk heller ikke fortsat finde ud af, om det er - måske nogle kloge på ophavnsrettigheder og køb af musik og fil-typer kan hjælpe?
Sønnike har tidligere købt musikfiler via TDC og www.box.dk - men de driller os - når de skal overføres til telefonen eller MP3-afspilleren. Og jeg HAR købt med rettigheder til at overføre til mobil enhed - men alligevel vil det ikke fungere? Een gang er det lykkedes mig - men jeg aner ikke, hvordan - og så er jeg jo lige vidt.... Må jo eksperimentere mere med det - men har een af jer andre et par gode råd - modtages de gerne!
Og problemet løses vel ikke ved at købe ved Itunes - kan vi lægge dem på en Nokia-telefon eller en billig MP3afspiller?
Når jeg stønner lidt over det - så tænker jeg på det, en bibliotekar sagde til mig for nylig. Nemlig - at hun var glad for at hun var i et fag som vores - hvor man var nød til at følge med på web'en, IKT'en med mere. Så man ikke havde muligheden for at vælge det lette - for man KAN jo godt undvære at vide noget om det i mange andre fag...
Og når jeg så er herinde - så forstår jeg godt det nedadgående udlånstal hos bibliotekerne. Vi har en middel-klasse, der bliver rigere og rigere - og for dem er det da et greb i lommen at købe et musiknummertil 8,00 kroner - eller hvad med en downloadet lydbog fra 2007, som alle taler om - A thousand Splendid Suns af Khaled Hossein - til 125 kroner for en forkortet udgave (varer mellem 6 og 7 timer) eller den originale på mellem 11 og 12 timer - til 159 kroner? Sprogkurser på en time til 49 kroner - prisen på et ugeblad og Anders And?
Der er blevet skrevet i aviserne om, at benyttelsen af lydbøger stiger - mon det også er en del af forklaringen?
lørdag, juli 14, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar