tirsdag, juli 17, 2007

Knowing Me, Knowing You..........

Måtte lige opgive at podcaste - headsættet kan jeg ikke få til at virke....

Men så gik jeg videre til næste lektion - og hold da op - det er noget af det sjoveste, vi har prøvet på 23 ting - ellers er det bare fordi, den kommende forventningens glæde til ferien så småt er begyndt at mærkes i maven. Meget sjovere end TV.

Tænk at sidde her og lave sin egen radio. Og jeg som i flere år har tænkt på at købe en DABradio - men som ikke har fået det gjort. Totalt overflødigt.... Har lavet radioer med R.E.M. - med Billy Joel - med Abba- og med Bee Geees (hvem husker ikke Staying Alive - hvis de er 40+). Og den radiokanal får I alle sammen fornøjelsen af at lytte til via min widget.
Til gengæld bliver I snydt for kanaler med Rasmus Lybert, Gasolin og Lisa Nielsson - for de findes ikke - endnu!

Ærgerligt der ikke er Internet i feriesommerhuset - sikke nogle "revival-aftener" vi kunne have haft. Nu må vi nøjes med at synge dem selv....

Dybt fascinerende - kan sidde og lave kanal om Bee Gees - så er der en gut i Tyrkiet på 21, der lytter en del til dem (lurer på, om han da ikke liiige er for ung til det) - og han har så en musiksmag - jeg lige kan gå ind og tjekke - om jeg gider lytte til også. Og kan der se navne, jeg aldrig har hørt om...

Så - hvis man er aktiv - kan man komme til at kende nye artister, man ellers ikke ville falde over. Ellers er der jo ikke mange muligheder for at få serendipitet her....




Og så kom jeg jo lige på Second Life. I er velkomne til at møde "Charlot Barzane" der. (Ville have heddet Charlot Charlotte - opkaldt efter den skønne TVserie for efterhånden en del år siden "Charlot og Charlotte" - men nej - den gik ikke). Der er ikke frit efternavn i Second Life.
Da jeg så havde downloadet programmet og kom ind - gik min avatar nøgen rundt - og jeg tænkte - hvad er det her for noget? Heldigvis varede det kun 1/2 minut - måske der er forsinket effekt med at trække avatarens "tilbehør" ind?

Bortset fra det - det er ikke det mest "selv-instruerende" tilbud - i hvert fald ikke hvis man er i min alder:-) . Vandrede lidt rundt - og fløj lidt rundt - men jeg synes, det er svært at orientere sig - men det kommer måske efterhånden. Der var hjælp at hente - fik både besked om, at jeg bare skulle tage det helt roligt, da min avatar var kommet ned under vandet under flyvningen - den druknede ikke.

Hvad jeg skal lave der - øhhh - det må jeg vist finde ud af efterhånden.
Det er mig stadigvæk lidt af en gåde - hvordan folk har tid til at være der så meget. Men jeg er måske bare håbløs gammeldags?

Umiddelbart var det ikke nær så sjovt som Last FM - men jeg er måske heller ikke kernesegmentet for Second Life. Men det er super at prøve - så jeg kan snakke med, når der tales om det - og jeg ved lidt om, hvad det er.
Må derind igen....Måske ses vi?

lørdag, juli 14, 2007

YouTube.

GODT vi er i gang med 23 ting - for har opdaget, at websiden er kendt af børn langt under konfirmationsalderen! Som Henrik Knoop (Danmarks Pædagogiske Universitet) så rammende siger - vi er den første generation - hvor vores børn ved mere om et værktøj - end vi selv! Se DET er jo ganske tankevækkende - det stiller jo helt andre krav til os som voksne og forældre!

Var på YouTube denne eftermiddag og søge - og blev inspireret på emnet af min bror + familie. De sad i trafikpropper over Fyn - og ringede om jeg ikke liiige ville hjælpe og tjekke alternative færgeafgange til Bornholm. Og endnu engang må jeg forbløffes over nettes fortræffeligheder - jeg opdaterede med jævne mellemrum - og HOV - en ledig plads på en hidtil udsolgt afgang - ringede omgående til dem - og de ringede til færgeselskabet! Desværre var jeg ikke den eneste, der sad og hjalp familie og venner, der var strandet i bilkøer - så den ene billet var røget igen - men - det er da fantastisk. Og skidt pyt - for de nåede færgen!

Og her kommer så den valgte vide om Bornholm! Jeg får helt lyst til at tage derover igen - og især at komme til Christiansø - hov - tror lige jeg tjekker, om der ligger nogle videoer derfra i YouTube....

I skulle egentlig også have set min videoprøve fra et lille kursus med Jørn i Movie Maker - men den ligger på mit K-drev - og jeg sidder derhjemme og kan ikke få den ud på mit skrivebord - så det må lige vente lidt...

Podcast og Itunes.

Må forsøge at presse det ind i programmet - at blive nogenlunde færdig med de 23 ting - inden ferien... Var i dag igang med podcast - jeg har nu brugt det før - men mest fra DR - har aldrig været inde på siden www.podhead.dk, som Monica henviste til. Det var da lidt sjovt. Lavede abbonement på Computerweek - en ugentlig podcast, som Computerworld udgiver. Men spørgsmålet bliver, om jeg komemr til at høre den:-) det passer nemlig ikke helt med mine brugsvaner - hvor jeg kun skimmer teksterne, der ligger i min reader. Og det er altså lidt mere tungt at skimme i en hørbar tekst - men vi må se. Kan jo gå og høre det i stuen, mens jeg laver andre ting.

Var på Itunes - det er jo ret smart, har kun lige kigget derinde engang tidligere - tror jeg læste om den i Esben Fjords blog dengang - men tænkte, at det var ikke noget for mig, når jeg ikke havde en Ipod. Og det kan jeg faktisk heller ikke fortsat finde ud af, om det er - måske nogle kloge på ophavnsrettigheder og køb af musik og fil-typer kan hjælpe?
Sønnike har tidligere købt musikfiler via TDC og www.box.dk - men de driller os - når de skal overføres til telefonen eller MP3-afspilleren. Og jeg HAR købt med rettigheder til at overføre til mobil enhed - men alligevel vil det ikke fungere? Een gang er det lykkedes mig - men jeg aner ikke, hvordan - og så er jeg jo lige vidt.... Må jo eksperimentere mere med det - men har een af jer andre et par gode råd - modtages de gerne!
Og problemet løses vel ikke ved at købe ved Itunes - kan vi lægge dem på en Nokia-telefon eller en billig MP3afspiller?

Når jeg stønner lidt over det - så tænker jeg på det, en bibliotekar sagde til mig for nylig. Nemlig - at hun var glad for at hun var i et fag som vores - hvor man var nød til at følge med på web'en, IKT'en med mere. Så man ikke havde muligheden for at vælge det lette - for man KAN jo godt undvære at vide noget om det i mange andre fag...

Og når jeg så er herinde - så forstår jeg godt det nedadgående udlånstal hos bibliotekerne. Vi har en middel-klasse, der bliver rigere og rigere - og for dem er det da et greb i lommen at købe et musiknummertil 8,00 kroner - eller hvad med en downloadet lydbog fra 2007, som alle taler om - A thousand Splendid Suns af Khaled Hossein - til 125 kroner for en forkortet udgave (varer mellem 6 og 7 timer) eller den originale på mellem 11 og 12 timer - til 159 kroner? Sprogkurser på en time til 49 kroner - prisen på et ugeblad og Anders And?

Der er blevet skrevet i aviserne om, at benyttelsen af lydbøger stiger - mon det også er en del af forklaringen?

onsdag, juli 11, 2007

Writeboard.

Og den sidste dokumentdelingstjeneste, jeg lige kaster mig over at prøve nu...

http://123.writeboard.com/0fa14d483c022c4c8

Og sørme jo - det virkede jo faktisk!

Utroligt - diagrammet kom ind i blog'en - nogle gange sidder jeg med fornemmelse af at være lige på kanten af, hvad jeg fatter. Husker kørelærerens kommentar første gang jeg sad nervøs i bilen "husk - det er dig der skal styre bilen - og ikke bilen, der skal styre dig"! Nogle gange her i 23 ting - så føles det ikke heeelt som om det altid er mig der styrer - men det kommer vel med erfaringen:-)

http://www.gliffy.com/gliffy/#d=1255577&t=NYX

Mon gliffy kommer ind????




ovennævnte skulle være HTML-koden til mit diagram - er spændt på, om det virker

At dele dokumenter.

Prøvede lige Google Docs @ Spreadsheets - og der var også en funktion, hvor man kunne hente dokumentet ind i sin blog. Det prøvede jeg - men det blev som "fuld-tekst-dokument" - og ikke bare som link - som jeg troede. Har for sjov lige prøvet det samme igen - men denne gang med at indsætte linket - og det synes jeg på en eller anden måde er mere smart... Men det betyder jo, man skal tænke ekstra meget over, hvad man skriver - når det nu er offentlig på nettet - dokumenter om kommende projekter skal måske ikke være offentlige - når man søger de samme puljer...

http://docs.google.com/Doc?id=dhmj6td8_0dt9p2g


Og så har jeg igen prøvet at lægge billeder op på Flickr - og de bliver igen ikke søgbare ude i Flick umiddelbart... Nu må jeg så vente 48 timer og se - og hvis de heller ikke bliver søgbare - så fatter jeg simpelthen ikke, hvad jeg gør forkert!

onsdag, juli 04, 2007

Det blev Samsø....

Og det blev Samsø - hvor min viden var større end det, der lå i Wikipedia - og som der derfor blev tilføjet lidt på af mig.... "Barndommens land" ved man vel altid lidt mere om end de fleste:-) . Har desværre ikke lige et billede, jeg kunne berige med. Men det kommer - måske?

Jeg har ikke lige fantasi til at finde ud af, hvad jeg skulle oprette en wiki om selv - men hvis nogle af jer er med på en "dele-wiki" om et eller andet emne - så sig til - for så vil jeg da eventuelt overveje...
Og så vil jeg så småt begynde at udforske mulighederne for at dele dokumenter. Men det må I høre nærmere om en anden dag.

Bruger i Wikipedia?

Ja - så blev jeg også lige oprettet som bruger i Wikipedia...Men hvad jeg nu lige vil berige med min viden - ja det er jeg lidt usikker på endnu. Men i vil høre nærmere - når jeg har beriget med min enorme viden:-)

Flick og licenser....

Så fik jeg lige importeret et billede fra Flick med Creative Common licens - til min blog. Og har givet et af mine "offentlige" billeder på Flick (og de fleste er private) en licens. Men jeg undrer mig over - at mine "offentlige" billeder kommer ikke frem - når jeg søger på Flick - med "mit" tag... Jeg har forsøgt flere gange - men det lykkes ikke - har endda slettet tag'ene - og oprettet dem igen.
Eneste svar jeg hidtil har fundet - er det beroligende fra "Flick" - at de fleste problemer af den slags løser sig selv i løbet af 24 - 48 timer... Meen - det var nu i lørdags, jeg lagde dem op - og det virker stadigvæk ikke - har nogle af jer andre erfaringer med lignende problemer? Så jeg kunne finde ud af, hvad jeg eventuelt har gjort forkert?

Ballebjerg, Samsø


Ballebjerg, Samsø
Originally uploaded by malouette
Billede fra Samsø ved Ballebjerg - vidunderligt sted med udsigt ud over havet mod Tunø og og Jylland - og den modsatte vej mod Kyholm, Vejrø og Besser Rev.