torsdag, maj 17, 2007

Mon Web.2.0 kan sammenlignes med IKEA-varer?

Dén overvejelse gør jeg mig nu - efter jeg i aftes ikke var til at skyde igennem - havde SELV samlet en IKEAfjernsynsbænk... Den kompetente læser vil tænke - og hvad så? Men en del vil også vide, hvor svært det kan være - når man ikke før har prøvet en elektrisk boremaskine/skruetrækker med mere. Så jeg fejrer sejren i dag - og smiler fornøjet (lige før jeg tager armene over hovedet, men DET vil jo alligevel være lidt pinligt), hver gang jeg kigger på bænken under PS2'en:-) .
Og så var det jeg tænkte - mon 23 ting bliver lige så kompliceret? Der vil jeg også skulle bruge værktøjer, jeg ikke kender til. Og selv være aktiv...

Det er jo så RSS, der er ugens lektion i 23 ting. Jeg har benyttet RSS det sidste års tid eller to - men ikke systematisk. Brugte blogspot før, men er nu gået over til Google Reader. Problemet for mig er ikke så meget at oprette nogle abonnementer - men at få dem læst. Så nogle gange ligger der "nyheder" for 14 dage - som jeg så lige kigger på ved lejlighed. Og der er både faglige og ikke-faglige abonnementer. Eksempelvis nyder jeg "om livet i al almindelighed".

Var inde og prøve Technorati, men kunne ikke lige finde et emne, jeg var vild for at blive opdateret med. Søgte lidt på Sevilla - vinderen i fodboldkampen i aftes, Pia Kjærsgaard - for hun har denne højhellige Kr. Himmelfartsdag igen udtalt sig, hun holder vist aldrig fri. Søgte også på Galathea - fand frem til en blog, jeg kunne have læst undervejs - men nu er ekspeditionen jo slut...
Var på overskrift.dk - her var seneste henvisning til Pia skrevet af en gut ved navn Leif Carlsen http://leifcarlsen.wordpress.com/ , der kommenteret Pia Kjærsgaards udtalelse. Ikke fordi han nødvendigvis er specielt interessant i sig selv, men det der er det tankevækkende er - at han har lagt fuldt cv ud på nettet. Hvilket fik mig til at lommefilosofere over, at grænsen mellem det personlige og private tilsyneladende rykkes - også med web 2.0 teknologi. Der er er i hvert fald ikke megen jydsk beskedenhed på denne side.
Skal vi kvinder blive bedre til - også i den virtuelle verden - at kunne være "selvfede" - for at slå igennem i web.2.0 teknologien???? Eller????
Ellers en smart tjeneste hvis jeg skulle ønske at være opdateret på et emne hele tiden. Kunne jo lave en RSS-abbonement på en søgestreng - så i eftermiddag kunne jeg - hvis jeg ville - lave en søgestreng gående på kampen mellem FCK og OB - og så hele tiden følge indlægene...

1 kommentar:

Unknown sagde ...

"..en smart tjeneste hvis jeg skulle ønske at være opdateret på et emne hele tiden. Kunne jo lave en RSS-abbonement på en søgestreng"..

Når du har foretaget en søgning på Overskrift.dk, kan du klikke på "Gem denne søgning som RSS" som du finder lige under indtastningsfeltet. Du kan abonnere pr. e-mail eller RSS feed.